Hvad er H.I.F.U og hvordan virker det?

H.I.F.U står for High Intensity Focused Ultrasound. En avanceret kosmetisk teknologi inden for ansigtsløftninger uden kirurgi.

Behandlingerne er den nyeste og mest effektive metode når det gælder anti-age behandlinger!

Disse behandlinger kan udføres i både ansigt og på krop.

H.I.F.U er ultralyds energi der sendes ned i både overhud, underhud og SMASH laget (Superficial Muscular Aponeuroticdet) Det øvre muskulære lag. Hér genskabes hudens elasticitet ved at danne nye kollagene fibre. Alt efter hvor i ansigtet eller på kroppen der arbejdes udvælges hvilken dybde og intensivitet der arbejdes i for at opnå det bedste resultat.

Før i tiden har det kun været muligt at arbejde i disse dybder ved hjælp af kirurgi.

Hos Skincare Factory har jeg brugt et godt stykke tid på at finde frem til en rigtig god opdateret maskine der kan give en meget præciseret disponering af ultralyden for at opnå gode resultater.

Resultatet & Holdbarhed

Mange klienter vil kunne se et resultat lige efter behandlingen pga. sammentrækning af vævet. Derefter sker der en øgning af blodcirkulationen, elastin og kollagen produktionen så der dannes nye kollagen fibre. Dette resultat kan opnås hvor end du arbejder i ansigt og hals området eller på kroppen, da ultralydens energi kan sendes ned i de forskellige lag alt efter hvor på ansigt eller krop der arbejdes, og i de forskellige dybder.

Denne ene behandling holder et helt år! Du vil dog kunne få laves en boost behandling efter 4- 6 mdr.

Det helt optimale resultat ses efter 4-6 mdr. Da huden skal have tid til at arbejde og producerer nyt kollagen.

Behandlingen er individuel og tilpasses alder og hudtype mht. hvilken styrke, dybde og tæthed der arbejdes i. Derfor vil forbedringen også være individuel, og afhænge af hudens tilstand og evne til at regenererer. For bedste resultat gemmes alle behandlinger på maskinen så jeg næste gang kan genskabe en mindst ligeså effektiv behandling på dig.

Ved første behandling oprettes nøje journal, for at sikre at du får netop den behandling, som din hud kan modtage. Derfor vil de første 15 min. være en samtale mellem dig, mig og din hud.

Behandlingsområder

Pandelinjer

Øjenomgivelser

Kinder

Nasonabial linjer (fra næsefløj mod hage)

Kæbelinje

Dobbelthage(r)

Kalkunhals

Akne ar

Her vil du opnå en kraftig reducering af linjer og rynker samt mindsker porer og ar.

I disse områder arbejdes der i en dybderne 1,5mm, 3mm, og 4,5 mm.
 

H.I.F.U på kroppen:

På kroppen kan der arbejdes med ultralyd der går dybere ned mellem 8,0 – 13mm.

Her kan der foretages en reduktion og destruktion af fedtceller samt en kropstoning. behandlingen er optimal for dig der vil rette op på maveskinnet evt. efter et vægttab eller én eller flere graviditeter.

Andre effektive områder der kan behandles er hofterne, lårene (cellulite), mormorarme, baller, nakke og ryg.

Bemærk dog at H.I.F.U ikke er en maskine til vægttab. Hvis du har et forhøjet BMI vil jeg altid anbefale at man først kigger på kosten og livsstilen.
 

Inden din behandling:

Undgå kraftig syrerbehandling i ansigtet i 3-4 dage inden din behandling

Vær ekstra god til at fugte huden godt op til din behandling, gerne med fugtmasker, en god serum og fugtgivende ansigtscreme.

Drik rigeligt med vand før og efter din behandling

Jeg vil anbefale at du hos mig får taget før og efterbilleder, og at vi følgende ca. 3-4 mdr. efter får taget nogle nye billeder for at følge resultatet.

Efter din behandling:

Undgå varmt vand i ansigtet i 24 timer.

Undgå sauna i den efterfølgende uge efter din behandling.

Undgå direkte solpåvirkning i 48 timer.

Undgå microneedling/mesoterapi i 4 uger efter din behandling.

Drik rigeligt med vand før og efter din behandling

Kan det mærkes?

Ja, H.I.F.U kan godt mærkes, de fleste mærker det som små prik eller stød i huden. Intensiviteten reguleres på maskinen alt efter den enkelte klient.
 

Bivirkninger

Alle bivirkninger er milde og forbigående. Let rødme, milde hævelse, og blå mærker kan forekomme men vil fortage sig i løbet af et par dage.

H.I.F.U er en sikker og effektiv behandlingsform, og behandlingen kræver ingen restitutionstid, og er klinisk dokumenteret.